Anderagout med

Anderagout med "Æbleskrog" & Vesterhavsmost GRATIS OPSKRIFT

0,00 DKK

Lagerstatus: På lager
stk.

Antal: 4 personer 

 

Udviklet i samarbejde med Charlotes Køkken

Anderagout 

500 gram andekråser

2 stilke bladselleri

1 stor gulerod

1 løg

1 spsk. tomatpure

1 stilk frisk rosmarin

1 frisk laurbærblad eller 2 tørrede

2½ dl. ”Æbleskrog” fra Hvide Sande Bryghus

2½ dl. Æblemost fra Vesterhavsmost

1 ds. Hakkede tomater

Smør og olivenolie til stegning

Salt & peber

Evt. æbleeddike

Tilbehør 

500 gram tørret pasta af god kvalitet

Fremgangsmåde:

Kråserne befries for den hvide hinde. Dette gøres nemmest med en skarp kniv. Skær kråserne i tern (ca. 1x1 cm). Guleroden skrælles og skæres i små tern. Bladselleri og løg skæres ligeledes i små tern. Kråserne krydres med salt og peber. Herefter brunes af ad 2 omgange i lidt smør og olie ved jævn til høj varme. Tag kråserne op af gryden. Skru ned for varmen og smelt 1 spsk smør i gryden. Tilsæt bladselleri, gulerod, løg og en smule salt. Lad blandingen småstege i 5-10 minutter. Tilsæt tomatpure og lad det småstege et par minutter. Tilsæt kråserne, æblemost, øl, tomater og krydderurter og bring retten i kog. Når retten koger lægges der låg på og der skrues ned for varmen. Lad ragouten simre et par timer ved svag varme. Hvis din gryde er ovnfast, kan du med fordel sættes gryden i ovnen ved 140 grader i et par timer.

Når ragouten har simret i et par timer, smages saucen til med salt, peber og evt. lidt æbleeddike.

Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand. Når der er 2 minutter tilbage af kogetiden, hældes vandet fra pastaen og pastaen vendes i anderagouten hvor den koger færdig.

Server retten med friskrevet parmesan og et drys bredbladet persille.